Laki er et vulkanområde i det sydlige Island. Kraterne ligger på række og kaldes Lakagìgar. Området er opstået, fordi der i 1783 skete et af de største vulkanudbrud, man har haft på jorden siden sidste istid. Lakagìgar har mere end 100 små vulkankegler. Mange af kraterne er fyldt med vand.
Der er 30 bumplende kilometer og 3-5 mindre flodkrydsninger fra starten af vej F206 og ind til starten af Laki Nationalpark. Ved foden af Mt Laki ligger et helt nyt toilethus med borde og bænke, hvor man kan spise sin medbragte mad. Der er også en vandhane med dejligt koldt islandsk drikkevand.
Mt Laki er 818 meter højt, men parkeringspladsen ligger i 600 meters højde, så det er ‘kun’ 200 højdemeter, du skal gå for at nyde udsigten. Piece of cake for en bjergged, men vi pustede dog en del over det.
Fra toppen af Mt Laki er der den mest fantastisk udsigt ud over Lakagìgar – også selvom det indimellem blæste en halv søpapegøje og regnede vandret.
Vi tilbragte en hel dag i Laki Nationalpark og blev næsten trætte af at udbryde “WUAAAAUW”.
Lakagìgar
Vores første ‘flodkrydsning’. Vi har grinet meget af dette billede siden, da det var en lille vandpyt i forhold til de krydsninger, vi mødte senere.
Spisepause
Det blev sen eftermiddag, inden vi kom ned fra toppen, og vi havde kun fået morgenmad, så for at Bjarne ikke skulle blive alt for ‘hangry’ på tilbageturen, blev der kokkereret i ly af toiletskuret.
Frysetørret mad på pose er en nem måde at få et varmt måltid mad på. Der skal kun tilsættes kogende vand. Velbekomme.
Mos
Intet andet sted i Island er mos så fremtrædende som her. Mosser har stort set ingen rødder og absorberer regnvand og næringsstoffer gennem deres små blade. De har derfor chance for at overleve, hvor nedbøren er høj, og jorden er fattig på næringsstoffer. Hvis man træder på mosset, dør det og vokser ikke op på samme sted igen. Vis derfor respekt for naturen og brug kun de markerede vandreruter.
Vej F206 rundt om Lakagìgar. Skilte opfordrer til, at man tager turen rundt mod uret (der er smalle passager). Vandreruten op på Mt Laki er markeret med rødt.
Flodkrydsning
Vej F206 i Vatnajökulsþjóðgarður nationalpark
Tips til vejen
Det er en god idé at udveksle erfaringer med dem man møder undervejs, da flodkrydsningerne kan være tricky.
Her boede vi
Vi startede ud fra Kirkjubæjarklaustur og vendte også tilbage hertil for endnu en overnatning.
> Hotel Geirland
Find vej
Du kan læse meget mere om Laki her.
> Planlæg din tur til Laki Nationalpark
> Google Maps











