Infrastrukturen på Færøerne er rigtig god, så en almindelig bil kan sagtens komme rundt de fleste steder, men pas på fritgående får og gæs. Bus- og færgeforbindelser prøvede vi ikke, men vi så mange busser, selv langt ude på landet.
Thorshavn havde et fint udbud af butikker og spisesteder, størrelsen taget i betragtning, men man behøver ikke sætte mere end én dag af til shopping.
Vejret viste sig fra sin absolut bedste side under vores besøg (12-15 grader og masser af sol), men vi oplevede også, hvordan tågen på ganske kort tid kunne ændre sigtbarheden, og dermed naturoplevelsen, ret så markant. Praktisk påklædning er et must.