Vi startede dagen med en lækker brunch i Thorshavn, og derefter kørte vi over på naboøen Eysturoy og op til Gjógv, hvor vandrestøvlerne skulle motioneres.

Gjógv er en bygd på Færøerne, der ligger ved den yderste nordøstkyst af Eysturoy. Gjógv er kendt for en storslået natur og en speciel naturhavn, som bygdenavnet også har sin oprindelse efter. Der er vandrestier op til fjeldene, både nord og vest for byen.

Sidst på eftermiddagen gik turen videre til øen Viðoy gennem flere spændende tunneller. Du kan komme langt omkring i bil på Færøerne, og det er slet ikke nødvendigt med en 4-hjulstrækker. Mange af øerne er forbundet med tunneller, og de kan være store, fine betalingstunneller eller ensporede, trange, mørke tunneller, der minder om kulisserne til spøgelsestoget i Tivoli.

Vejret kan skifte på et splitsekund, så tag tøj med til lidt af det hele.

vandretur i fjeldene ved Gjógv

Baghjul

De mange fødder, der havde vandret over fjeldet før os, havde lavet fine trappetrin, der gjorde op- og nedtur noget lettere.

Men vi fik baghjul af familien Løkke Rasmussen, der virkede ret vante i de Færøske fjelde.

Nuttede Lunder

Langs kløftens lodrette klippevægge er det muligt at se lunder fra juni til august, når de kommer frem fra deres huler og flyver ud på havet efter føde til ungerne. Vi så dem komme hjem fra havet med næbbene fulde af fisk, og så dem klumpe-dumpe rundt med deres små kompakte kroppe. 
Her kunne vi godt have ønsket os et kamera med et lidt bedre objektiv.

Den færøske nationalblomst Engkappelejen

Tips til vejen

Mange af fårene og enkelte køer er ikke hegnet ind på Færøerne, så man skal være opmærksom, når man kører ude på de mindre veje.

Her boede vi

Vi boede på Hotel Færoyar i Thorshavn.
> Hotel Færoyar

Mad

Vi fik færøske pandekager på Gjáargarður
Vi spiste færøske specialiteter hos
> Elizabeth’s Matstova

PÅ jagt efter aftensmad

Viðareiði

Vi kørte en tur op nordpå til Viðareiði på øen Viðoy, for at smage færøske specialiteter. Lomvie (en stor pingvinlignende alkefugl) og lækker lammesteg med kartofler og gemüse. Maden var god, og stemningen meget autentisk, men priserne var skruet en anelse op.

Det omskiftelige færøske vejr

Atlanterhavets eneste bro?

Det ene øjeblik er var der det fineste solskinsvejr.

En helt guddommelig aftensol på hjemturen.

Men Thorshavn var helt indhyllet i tæt tåge.